00
Opera I Rebild - afholdes søndag den 12. august 2012 kl. 13.00 - 16.30

Det er foreningen Opera I Rebild, der står som arrangør af begivenheden. Bag foreningen Opera I Rebild står Idrætsforeningen FREM Skørping, Det Nordjysk Operakompagni og Rebild Turistforening. Dette års Opera I Rebild er den 11. udgave i rækken.

FREM Skørpings primære opgaver ved arrangementet er at stille med de nødvendige frivillige hjælpere, som lægger deres arbejdskraft i opsætning og nedtagning af scene, lyd og lys samt på dagen at udføre opgaver omkring entre, parkering, servicering af optrædende m.m.  For denne indsats modtager FREM Skørping hvert år et kontant beløb, der indgår som økonomisk fundament i driften af Idrætsforeningen.

Frivillige hjælpere til arrangementet skal findes blandt Idrætsforeningens medlemmer og deres forældre. Har du tid og lyst til at være en del af dette frivillige korps kan du sende dit navn og telefonnr. til følgende mail
 
frems-formand@hotmail.com

hvorefter vi vil kontakte dig.

Læs i øvrigt mere om arrangementet på : www.operairebild.dk

 
Idrætsforeningen - FREM Skørping | Himmerlandsvej 59 | 9520 Skørping | Tlf.: 9839 1766